Topopgør i Ryparkhallen.
I dag var der lagt op til et topbrag mesterrækken, da FIF gæstede Team København i Ryparkhallen.
Der var blevet snakket/skrevet om at denne kamp, ville blive en ret så svær opgave, da frederiksbergholdet hidtil er gået ubesejret gennem turneringen. Og den statistik kunne meget vel blive brudt i dag. Østerbroholdet stillede op med 12 knivskarpe og tændte spillere. Erik J. og Richard havde meldt afbud til kampen, mens Søren stadig har problemer med knæet.
Dagens dommer til topopgøret udeblev, så Lennert måtte fløjte dagens kamp. Begge hold lagde ud i et højt tempo, og der blev gået til den i begge ender. Børge startede med 2 hurtige scoringer, hvor FIF´erne svarede prompte igen. Herefter var der stillingskrig, men desværre havde FIF mere held med sine afslutninger og kom på den baggrund bedre ind i kampen og dermed også foran. Claus Ø. stod vel nok sæsonens hidtil bedste kamp, og det var især hans fortjeneste at FIF ikke løb fra østerbroholdet i 1. halvleg. Han nappede straffekast, og pillede glansen af frederiksbergholdets skytter der havde en del 100 % chancer. Efter 9. min. spil, fik Erik L. en 2 minutters udvisning, hvor perioden i undertal endte 0-0, bl.a. pga. storspil af Claus Ø. i målet. Så efter de første 20 min. stod der 3-6 på tavlen i FIF´s favør.
I 2. halvleg, satte FIF tempoet op, og det så faktisk ud som om, at frederiksbergholdet ville løbe østerbroholdet over ende. Og i midten af 2. halvleg stod der 8-13 på tavlen, og de fleste, i Ryparkhallen, troede at FIF nu havde afgjort kampen. Men så skiftede kampen totalt karakter, og nu var det Team København, der sad på kampen. Claus Ø viste, ligesom i de første 20 minutter, storspil i målet, og med gode velspillede angreb lykkedes det østerbroholdet at komme op på 13-13 og havde mulighed for at sikre sig min. uafgjort. Desværre var Team Københavns spil (i store dele af kampen) præget af mislykkede kontraangreb, og uheldige opsamlinger på riposterne. Så en del scoringsmuligheder løb her ud i sandet. Så kampen i Ryparkhallen, denne søndag eftermiddag/aften, endte 14-13 til FIF.
Sæsonens 2. nederlag i mesterækken kom altså i dag, mod FIF. Men set over hele kampen, var det vel egentlig fortjent nok at FIF løb med begge point. Men sikke comeback at få efter at veteranerne have været nede med 8-13.
Dagens resultat må vel også sende nogle signaler ud til rækkens øvrige hold om, at Team København er med i toppen af mesterrækken. Godt nok ligger østerbroholdet nu på en 4. plads (efter at IF44/Stefan vandt 18-10 ude over IF Stadion), men når sæsonen slutter engang i marts måned 2005, er en top 3 placering (set over denne halvsæson) et realistisk mål. Og det er vel også en ret tilfredsstillende pointhøst efterårssæsonen har budt på. For på 7 kampe er det lykkedes, at skrabe flere point sammen end holdet sidste sæson formåede at opnå på 14 kampe.
Nu er der, for Team Københavns vedkommende, vinterpause men allerede d. 9/1-2005 starter forårssæsonen igen hjemme i Ryparkhallen mod HIK.
Kampen i tal
Old Boys Veteran - FIF: 13-14 (3-6)
Målscorere: Erik Larsen 4, Kenneth Christiansen 3, Claus Albæk 2, Jesper Levy 2, Børge Hansen 2
|
|