Sejr i Tingbjerg Skolehal

 

Før kampen var der en god stemning, hvor vi snakkede om, at vi burde kunne slå Stadion, som har haft en skidt sæson indtil nu.

 

Før kampen fik vi dog afbud fra Børge, Erik J., Claus Ø, Kim og Søren. Undervejs mod hallen fik Jan Rud forvildet sig ind i labyrinten omkring Tingbjerg og nåede aldrig frem til kampen.

 

Det betød at Kenneth måtte trække i målmandstrøjen. Da kampen startede var Stadion kun 5 spillere på banen, men da de havde skrevet 8 mand på, turde Lennert ikke tage chancen og beordrede Jesper J. ud og mandsopdække deres gode skytte. Han havde fået at vide, at der var flere på vej, og da mange af Stadions spillere er gamle 1.divisons folk, turde Lennert ikke løbe nogen risiko.

Han ønskede at sikre os et solidt forspring inden de andre kom.

 

Denne beslutning blev dog ignoreret på banen (?), og da vi samtidig var kommet bagud 2-0 ret hurtigt i kampen, begyndte fraværet at vores faste ”stamme” i forsvaret at kunne mærkes.

 

Vi kom dog hurtigt ind i kampen og sidste del af 1.halvleg og den første del af 2.halvleg gik det da også ok. Vi kom foran, og den stod 18-8 på et tidspunkt.

 

Forsvaret kom aldrig rigtigt i gang og selvom nogle havde gode indslag i forsvaret, var vi rystende dårlige. Vi gik også og mundhuggede med hinanden og bænken, og da vi aldrig fik spillet rigtigt i gang og angrebet var præget af enkeltmandspræstationer, var præstationen langt under vanlig standard.

 

Jesper L. havde dog to meget flotte afleveringer bagom ryggen til en fremstormende kollega, og dér lignede det landsholdsbold! Erik L. var som sædvanlig god for en del afslutninger og hurtige opløb og fik nettet 7 gange. Michael W. fløjtede bolden forbi målmanden ca. 4 gange, Jesper L. havde vist 2-3 kasser og så lidt løst dryp til resten *smil*

 

Det var en af de kampe, hvor vi bare må glæde os over resultatet. Da vi havde sundet os lidt i omklædningen, fået luftet galden af og skyllet det hele ned med en kølig, forsvandt de dunkende tindinger, og vi skiltes som gode kammerater. Det var rart!

 

Mit råd til alle (og her mener jeg virkelig ALLE – også dem som ikke kom) er: glem ALT om den kamp – vi må virkelig videre.

 

Vi ses hhv. til træning på onsdag og ellers den 12.december til kamp.

 

Lidt info fra den webansvarlige:

Næste kamp, og den sidste af slagsen i 2004, er søndag d. 12/12-04 hjemme mod FIF i Ryparkhallen. Og her kommer Østerbroholdet på noget af en opgave. FIF har efter 5 kampe maksimum point, og i dag slog frederiksbergholdet Ajax i Bavnehøjhallen så sikkert som 16-8. Husk at det er den dag (12/12) det "officielle" holdfoto af Team København bliver "skudt af". Det bliver siden hen lagt ud på hjemmesiden.

 

Kampen i tal                  

 

IF Stadion - Old Boys Veteran: 15-19

 

Målscorere: Statistik fra denne kamp mangler.

 

Referent: Jan René

luk vindue