Årets første hjemmekamp i Svanemøllehallen
 
"Den lille bane" (Svanemøllehallen) lagde, for første gang i denne sæson, underlag til kampen mod Tårnby.

Team København stillede da også fuldt hold (12 mand på nuværende tidspunkt) samt Lennert som udskiftningsleder, og der var således basis for sejr over "Amagerikanerne", der i sidste sæson ligeledes tabte til veteranerne i svanemøllehallen.

 

Kampens start var en anelse rodet, men med Tårnby som de mest effektive og amagerholdet førte 3-1 efter 7 min. De havde muligheden for at bringe sig foran 4-1 på straffe. Da det mislykkedes kom Team København for alvor i gang, og da først Michael W. nettede og Erik L. lidt senere udlignede til stillingen 3-3 efter godt 10 min. spil, stod der Team København på menuen. Her lykkedes det østerbroholdet at få skabt den afgørende føring, hvilket, set udefra, allerede nu lignede en afgørelse på kampen. 1. halvleg var i øvrigt præget af lidt for mange boldtab i form af forhastede kontraangreb. Til gengæld var forsvaret intakt, og Jan Rud diskede op med gode redninger i målet. Så alt i alt kunne holdet fra Østerbro være tilfredse, og gå til pause med en føring på 9-5.

 

I 2. halvleg gik Team København op i et højere tempo, hvor Tårnby ikke formåede at følge trop. Og med hurtige opløb, der i modsætning til 1. halvleg lykkedes til fulde, solid opdækning, Claus Ø der. var sikker på kassen og nappede flere oplagte målchancer, løb veteranerne fuldstændig Tårnby over ende. Østerbroholdet var kommet på 12-5, uden at amagerholdet formåede at svare igen. Og først efter 9 min. kunne Tårnby score deres første mål i anden halvleg. Dommeren var i øvrigt ret emsigt anlagt, og krævede at frikast, erobrede bolde mm. skulle afleveres videre på det præcise sted (100 % korrekt), hvilket irriterede flere af spillerne og gjorde at flere kontramuligheder mislykkedes.

 

2 kampe, 2 sejre og 4 point. Bedre kan det ikke blive. Så efter en så god start på sæsonen (taget spillet og stemningen i truppen i betragtning), er en top 5 placering i mesterrækken vel ikke helt urealistisk??? Der kommer flere kampe hvor en sejr, i modsætning til de sidste par sæsoner i mesterrækken, nu er et klart mål.

 

God kamp på søndag d. 24 oktober. Forhåbentlig med en sejr over Amager SK.

 

Kampen i tal                  

 

Old Boys Veteran - Tårnby: 15-8 (9-5)

 

Målscorere: Michael Westergren 5, Kenneth Christiansen 4, Erik Larsen 4, Erik Jensen 1, Richard Leth Christensen 1

 

luk vindue