Umiddelbart efter
oprettelsen af H37.dk, var der basis for at
udbygge hjemmesiden. Bl.a. i form af
billeder og tekster, fra såvel sportslige
som sociale begivenheder, gennem tiden i
håndboldklubben. Tidligere medlemmer af H 37
har venligst stillet deres billedarkiv til
rådighed for redaktionen på H37.dk.
55 års københavnsk håndboldhistorie.
Hjemmesiden om
Håndboldklubben 1937 er i dag et digitalt
holdepunkt og mindeside for tidligere
medlemmer af H 37, hvor klubbens sportslige
og sociale højdepunkter dokumenteres i form
af tekst og billeder. Således vil du som
besøgende få et indblik i håndboldklubbens
betydning som idrætsforening i København, i
perioden 1937-1992. H37.dk vil derfor have
appel til øvrige besøgende
(håndboldentusiaster), som har interesse for
Københavnsk håndbold og klubmiljøet her.
På H37.dk er der bl.a.
mulighed for at læse et rids af klubbens 55
år lange historie, fra den tidlige start i
1937 til 1992 da fusionen med KH blev en
realitet. Derudover ligger her udvalgte
artikler fra årene 1941-1957 i H 37,
venligst udlånt af daværende æresmedlem
Svend Hansen, som her tegner et billede af
klubbens tidlige historie.
3. Division Øst.
Et projekt vi
arbejdede med i opstartsfasen var temaet
omhandlende klubbens 1. herrehold. Netop
1. HS spillede i perioden fra 1977-1985 i
håndboldens 3.division øst. I forlængelse
heraf har vi været i kontakt med Dansk
Håndbold Forbund, som har været yderst
behjælpelige og sendt os stillinger,
resultater og topscorerlister fra perioden
1. HS spillede i 3.division øst. Billeder og
artikler fra tiden i 3. division øst er
digitaliseret og ligger tilgængelig på
hjemmesiden.
Det igangværende
arbejde på H37.dk består i, at få
digitaliseret tekster og billeder fra
klublivet i H 37 fra perioden 1970'erne og
fremefter. Heriblandt medlemsbladet 'Målet',
perioden 1977-1992, og klubbens 40 års
jubilæum tilbage i 1977. Billederne fra
jubilæet vil udelukkende kunne ses på
klubbens interne fotoarkiv, som kræver
brugernavn og password for adgang.
H 37 ølglas 'und eine Stiefel'.
Tilbage i januar 2002,
da H37.dk blev etableret, var det ikke
intentionen at starte en webshop og sælge H
37 "merchandise". Men de gamle ølglas, med
H
37 logo blev fundet frem, og idéen om at
sælge ølglas til klubbens medlemmer kom på
tale. Vi rettede henvendelse til firmaet Weidingerglas A/S, der i sin tid udfærdigede
ølglassene med påtrykt logo.
Weidingerglas A/S lå
stadig inde med klicheen, og dermed blev
idéen gjort til handling. Flere af klubbens
medlemmer har siden da erhvervet sig ølglas
og støvler. Disse ølglas, med påtrykt H 37
logo, brugte klubben i øvrigt som gave til
modstanderholdene ved håndboldstævnerne i
Tyskland i 1970'erne. I dag er H 37
Webshoppen lukket ned, da vi efter 10 kunne
konstatere at 'salget' ikke ligefrem var
'ekspanderende'. Skulle du som besøgende
alligevel have interesse i at købe ølglas og
eller 'støvlen' med påtrykt H 37 logo,
kontakt da redaktionen for nærmere aftale.
KH/ØHK Old
Boys Veteran.
Et andet tiltag på
H37.dk er hjemmesiden om KH/ØHK (Team
København) Old Boys Veteran, der blev
oprettet tilbage i 2003. Her er størstedelen
af spillerne gamle H 37 folk, som dog i dag
ikke længere er aktive på håndboldbanen. Til
trods for at have indstillet
håndboldkarrieren, samles holdet flere gange
årligt til sociale arrangementer i KH/ØHK
regi. Besøg KH/ØHK Old Boys Veteran på
adressen:
http://www.h37.dk/oldboys.
H37.dk har været på
internettet i nu 15 år, hvor hjemmesiden er
blevet udbygget med tekster og billeder fra
størstedelen af klubbens 55 år lange
historie. Med tiden vil mere materiale blive
lagt ud på H37.dk
Afslutningsvis vil jeg
gerne opfordre tidligere medlemmer af H 37
til at gennemgå deres håndboldarkiv. Såfremt
der findes er brugbart materiale, i form af
billeder, tekster m.m., hører vi meget gerne
fra jer. Alle indlæg er velkomne, i
bestræbelserne på at kunne dokumentere klub
livet i H 37 gennem tiden.
Med venlig hilsen
Henrik Hansen
Borring, på
vegne af redaktionen på H37.dk